Får du d-vitamin nok?

Får du D-vitamin nok?

Hvis du har mørk hud eller går tildækket (lange ærmer, lange bukser, lang kjole eller tørklæde), får du måske ikke D vitamin nok.

Når solens stråler rammer huden, dannes der D vitamin, men hvis du har mørk hud, så har din hud sværere ved at danne D-vitamin, end hvis du har lys hud. Der dannes ikke D-vitamin, hvis du opholder dig inden døre eller i skygge - eller hvis huden er dækket af tøj.

D-vitamin findes i fisk, kød, mælk og æg, men det er svært at få nok D vitamin gennem maden.

Hvorfor skal du have D-vitamin? Børn har brug for D-vitamin for at vokse. Voksne har brug for D-vitamin for at få stærke muskler og knogler.

Hvis du er gravid, er det særligt vigtigt at få D vitamin, da det ufødte barn er afhængig af at få D-vitamin fra moderen. Hvis du mangler D-vitamin, kan du blive syg. Du kan få smerter i kroppen, kramper i musklerne eller prikken og snurren i hænder, arme, fødder og ben. Du kan også føle dig træt og mangle kræfter til at klare hverdagen.

Hvis du tror, du mangler D vitamin, skal du tale med din læge

Link